Religion i sivilisasjonens undergang II – et optimistisk scenario

caspar_david_friedrich_wald

Menneskeheden har i dag anbragt et dødsensfarligt damoklessværd over sin egen nakke: En blanding af eskalerende klimaforandringer og overforbrug, kraftig befolkningstilvækst og masseudryddelse af Jordens biodiversitet. Hvordan vil religion kunne se ud i de kommende århundreder, hvis vores civilisationer overlever, og det lykkes os at styre uden om de værste miljøkatastrofer, klimakatastrofer og flygtningekatastrofer?

Av Jens-André P. Herbener, samfunnskritisk dansk religionsviter, skribent og forfatter. Han er aktuell med boken Naturen er hellig på Flux Forlag. Teksten er tidligere publisert hos Politiken.dk.

«Det skal understreges, at det ene fremtidsscenarie ikke udelukker det andet. I en gradvis udvikling mod apokalyptiske kæmpekatastrofer kan det optimistiske fremtidsscenarie indtræffe før det dystopiske. Eller også kan de komme til at indtræffe samtidig, da klimaforandringerne vil ramme Jorden skævt i første omgang.»

Får det kapitalistiske vækstlokomotiv lov til at nå sin logiske endestation, kan det som vist i første indlæg blive vores civilisationers undergang.

I dette indlæg vil jeg sætte spot på, hvad der kan ske med vores religioner, hvis det derimod skulle lykkes os at ændre kurs i tide: Hvis FNs klimaaftale og 17 verdensmål om en bæredygtig udvikling fra 2015 mirakuløst skulle blive omsat til virkelighed.

Hvis det med andre ord skulle lykkes os at holde den globale temperaturstigning under to grader; afskaffe dyrkelsen af ødelæggende vækst; decimere de rige landes overforbrug; løfte de fattigste ud af deres fattigdom; bremse den galopperende befolkningstilvækst; stoppe masseudryddelsen af verdens natur, m.m.

I så fald vil der – trods de økologiske kardinalsynder, vi allerede har begået – være en rimelig chance for, at vores civilisationer kan fortsætte længe endnu. I en eller anden genkendelig form. Præget af nogenlunde orden, stabilitet og retfærdighed. Med mad nok, uddannelse og en tilstrækkelig levefod til de fleste.

Vi ved, at under sådanne vilkår har religion en tendens til at være blød, afslappet og rummelig. I sådanne samfund er der en tendens til, at de moderate religiøse er i flertal, og at de radikale religiøse er marginaliserede. Samtidig er det som regel her, man finder den højeste rate af ateister og agnostikere.

Hvordan vil religion kunne se ud i de kommende århundreder, hvis vores civilisationer overlever, og det lykkes os at styre uden om de værste miljøkatastrofer, klimakatastrofer og flygtningekatastrofer?

I så fald vil mange af nutidens tendenser givetvis fortsætte:

1) Bibelen og Koranen vil blive mere og mere forældede. Det bør ikke undre, da de er hhv. ca. 2500-2000 og 1400 år gamle. Helligskrifterne blev til under andre omstændigheder domineret af andre værdier og idealer end i dag, og det bliver mere og mere tydeligt, som tiden går. Det gælder på bl.a. følgende områder:

Mange vil leve i mere og mere multietniske, multireligiøse og multisekulære samfund, hvor folk dyrker flere og flere sandheder, og det stiller større og større krav om gensidig tolerance og fleksibilitet.

De omstændigheder harmonerer mindre og mindre med de centrale dele i Bibelen og Koranen, der hævder, at der kun findes én Gud og Sandhed, og at alle mennesker bør dyrke denne ene Gud og Sandhed.

Demokrati, religionsfrihed, ytringsfrihed og ligestilling mellem kvinder og mænd og heteroseksuelle og homoseksuelle vil nyde mere og mere opbakning verden over. Det har imidlertid ingen eller kun svag basis i Bibelen og Koranen. Ja, dele af helligskrifterne står i eksplicit modsætning til disse værdier.

Man vil fortsat – og på nogle områder mere end i dag – slås med meget alvorlige miljø- og klimaproblemer, hvoraf mange er blevet skabt af nutidens generation. Problemerne kan håndteres, men det er alt andet end let. Det medfører stadig større krav om at passe på Moder Jord, og flere og flere vil engagere sig i det.

Men væsentlige dele af Bibelen og Koranen sætter mennesket langt over andre væsner og afviser, at verden er guddommelig i sig selv. Som følge af den antropocentrisme og dualisme mellem Gud og verden mener flere og flere, at kristendom og islam har et medansvar for massemishandlingen af naturen.

 

nicolas-laisne-associes-lyon-officesØko-arkitektur – Nicolas Laisné Associés

2) Der vil komme flere og flere kristne og muslimer. Ifølge fremskrivninger lavet af den amerikanske tænketank The Pew Research Center i 2015 vil der i 2050 være hele 2,92 milliarder kristne og 2,76 milliarder muslimer i verden.

Men fortsætter de moderne udviklinger, vil talrige kristne og muslimer være det mere og mere af navn og mindre og mindre af gavn. I det mindste, hvis man måler religiøsiteten med mere traditionelle alen.

For en voksende skare vil forbindelsen til Bibelen og Koranen nemlig blive tyndere og tyndere. Flere og flere vil enten ignorere dem eller bruge dem stærkt selektivt for at få dem til at harmonere med egne moderne værdier og idealer. Frem for alt demokrati og menneskerettigheder. Processen har længe været i gang inden for store dele af kristendom, og den er også allerede i gang inden for dele af islam.

Samtidig med at der bliver flere kristne og muslimer, vil traditionelle former for kristendom og islam altså blive afløst af mere og mere moderne former.

Selv om det vil forlænge religionernes levetid, kan det også blive begyndelsen på enden for dem. Man kan ikke i det uendelige tilpasse en religion til noget andet, uden at den vil blive transformeret til noget andet, eller uden at risikere, at religionen bliver opløst på et tidspunkt.

3) I de lande, der fortsat slås med sult, fattigdom, overbefolkning, diskrimination eller store flygtningestrømme, vil fundamentalistiske religiøse fortsat appellere til mange. Folk, der intet har at miste, bliver oftere tiltrukket af sort-hvide verdensbilleder, kosmiske kampe mellem Gud og Satan, og a pie in the sky.

4) Som følge af fortsat voldsomme natur- og klimaproblemer vil flere og flere miljøbevidste tilhængere af jødedom, kristendom, islam, buddhisme og hinduisme reformere religionerne i mere og mere økologisk retning. Som sagt i første indlæg er denne greening of religion allerede i gang mange steder i dag, men den vil intensiveres i fremtiden.

5) Naturdyrkende nyhedninge, der er blandt de hurtigst voksende religiøse bevægelser i dag, vil brede sig endnu mere og endnu hurtigere. Men det vil være en anden type nyhedninge end dem, der vil sætte dagsordenen i det dystopiske fremtidsscenarie.

De fleste nyhedninge vil her prædike religiøs tolerance. Det er i tråd med ældgammel polyteisme, der – i modsætning til klassisk monoteisme – ikke skelner mellem Sand og Falsk religion. Den ene gud og tro kan være lige så vis eller tosset som den anden. Derfor er et begreb som vantro også meningsløst for dem.

Derudover vil mange nyhedninge insistere på respekt for indfødte folk, religioner og kulturer i øvrigt over hele verden. Uanset om det er i Amerika, Afrika, Europa, Mellemøsten eller Australien.

Den voksende nyhedenske bølge verden over er ikke blot en modreaktion mod den damptromle af naturdestruktion, der har rullet ind over verden. Den er også en modreaktion mod missionerende verdensreligioners, globaliseringens og centraliseringens nedbrydning af ældgamle lokale kulturformer og identiteter.

6) Der vil komme flere og flere ateister og agnostikere.

Mange vil være tolerante over for religion, så længe de ikke tvinges til selv at have noget med den at gøre. Nogle vil kæmpe for, at religion skal holdes mest muligt ude af staten og begrænses mest muligt til privaten.

Voksende grupper af antireligiøse vil bekrige al religion, og derfor vil de i mange tilfælde fremme den religion, de ønsker at bekæmpe.

Hvordan vil verdens religioner komme til at se ud i det 23. århundrede ifølge det optimistiske fremtidsscenarie?

Da det lykkes at undgå de flygtningekatastrofer, pandemier af krige om ressourcer og samfundsmæssige totalkollaps, der kendetegner det dystopiske fremtidsscenarie, vil det være de moderate religiøse, der vil være i flertal.

Kristendom og islam vil mange steder være så udhulede – i forhold til deres traditionelle skikkelser – at der kun er tynde skaller tilbage. Og diehards vil advare om, at det kun er et spørgsmål om tid, før skallerne krakelerer.

Konkret vil de mest udbredte former for de to monoteismer sætte naturens hellighed, demokrati og menneskerettigheder i centrum, og tilhængere vil forsikre om, at dét tilhører den eviggyldige kerne i religionerne.

teutoburger-wald-externsteine-a-hubExtersteine, Teutoburger Wald

Naturdyrkende nyhedninge vil – efter kristendom og islam – udgøre den tredjestørste religion i verden, og den vil fortsat vokse hurtigt. Den nyhedenske bevægelse vil findes i alle mulige lokale, regionale, etniske, rurale og urbane former, hvor et hav af forskellige guder og naturvæsner dyrkes. Forholdet til den natur, der fortsat bløder mange steder, vil være den fælles og centrale omdrejningsakse.

Talrige kristne, muslimer og buddhister vil efterligne dem, men flere og flere vil foretrække den rene vare.

Ali i alt vil verden også i dette fremtidsscenaries religionsdannelse spille en positiv hovedrolle:

Dels som modreaktion på den dødsensfarlige naturødelæggelse, der har fundet sted, dels som modreaktion på den nedvurdering af naturen, der har præget kristendommens og islams historie til fordel for mennesket, efterlivet, paradis og en overjordisk skabergud.

Det skal understreges, at det ene fremtidsscenarie ikke udelukker det andet. I en gradvis udvikling mod apokalyptiske kæmpekatastrofer kan det optimistiske fremtidsscenarie indtræffe før det dystopiske. Eller også kan de komme til at indtræffe samtidig, da klimaforandringerne vil ramme Jorden skævt i første omgang.

Selvfølgelig kan det også blive noget helt tredje, fjerde eller femte, der vil ske på religionens område, end det jeg har foreslået. Det kan kun fremtiden vise. Mine skriverier om emnet er i sagens natur spekulation.

Men fortsætter den nuværende udvikling, vil Gud nok ende med at dø. Til gengæld vil guderne blive vakt til live. I stort tal.

 

Bildet øverst: C.D. Friedrich, Der Abend

Les første del her:  Religion i sivilisasjonens undergang


Relatert

Apokalyptisk likegyldighet eller funderinger i en undergangstid

Naturen er hellig

Det nye året 2012, dommedag eller fett nok?

Påskeøya eller beretningen om en varslet økologisk katastrofe

Besøk fra en naboplanet – en fabel fra en nær fremtid

Vi har kunnskapen som trengs for å redde oss fra oss selv