Religion i sivilisasjonens undergang II – et optimistisk scenario

caspar_david_friedrich_wald

Menneskeheden har i dag anbragt et dødsensfarligt damoklessværd over sin egen nakke: En blanding af eskalerende klimaforandringer og overforbrug, kraftig befolkningstilvækst og masseudryddelse af Jordens biodiversitet. Hvordan vil religion kunne se ud i de kommende århundreder, hvis vores civilisationer overlever, og det lykkes os at styre uden om de værste miljøkatastrofer, klimakatastrofer og flygtningekatastrofer?

Av Jens-André P. Herbener, samfunnskritisk dansk religionsviter, skribent og forfatter. Han er aktuell med boken Naturen er hellig på Flux Forlag. Teksten er tidligere publisert hos Politiken.dk.

«Det skal understreges, at det ene fremtidsscenarie ikke udelukker det andet. I en gradvis udvikling mod apokalyptiske kæmpekatastrofer kan det optimistiske fremtidsscenarie indtræffe før det dystopiske. Eller også kan de komme til at indtræffe samtidig, da klimaforandringerne vil ramme Jorden skævt i første omgang.»

Får det kapitalistiske vækstlokomotiv lov til at nå sin logiske endestation, kan det som vist i første indlæg blive vores civilisationers undergang.

I dette indlæg vil jeg sætte spot på, hvad der kan ske med vores religioner, hvis det derimod skulle lykkes os at ændre kurs i tide: Hvis FNs klimaaftale og 17 verdensmål om en bæredygtig udvikling fra 2015 mirakuløst skulle blive omsat til virkelighed.

Hvis det med andre ord skulle lykkes os at holde den globale temperaturstigning under to grader; afskaffe dyrkelsen af ødelæggende vækst; decimere de rige landes overforbrug; løfte de fattigste ud af deres fattigdom; bremse den galopperende befolkningstilvækst; stoppe masseudryddelsen af verdens natur, m.m.

I så fald vil der – trods de økologiske kardinalsynder, vi allerede har begået – være en rimelig chance for, at vores civilisationer kan fortsætte længe endnu. I en eller anden genkendelig form. Præget af nogenlunde orden, stabilitet og retfærdighed. Med mad nok, uddannelse og en tilstrækkelig levefod til de fleste.

Vi ved, at under sådanne vilkår har religion en tendens til at være blød, afslappet og rummelig. I sådanne samfund er der en tendens til, at de moderate religiøse er i flertal, og at de radikale religiøse er marginaliserede. Samtidig er det som regel her, man finder den højeste rate af ateister og agnostikere.

Hvordan vil religion kunne se ud i de kommende århundreder, hvis vores civilisationer overlever, og det lykkes os at styre uden om de værste miljøkatastrofer, klimakatastrofer og flygtningekatastrofer?

I så fald vil mange af nutidens tendenser givetvis fortsætte:

1) Bibelen og Koranen vil blive mere og mere forældede. Det bør ikke undre, da de er hhv. ca. 2500-2000 og 1400 år gamle. Helligskrifterne blev til under andre omstændigheder domineret af andre værdier og idealer end i dag, og det bliver mere og mere tydeligt, som tiden går. Det gælder på bl.a. følgende områder:

Mange vil leve i mere og mere multietniske, multireligiøse og multisekulære samfund, hvor folk dyrker flere og flere sandheder, og det stiller større og større krav om gensidig tolerance og fleksibilitet.

De omstændigheder harmonerer mindre og mindre med de centrale dele i Bibelen og Koranen, der hævder, at der kun findes én Gud og Sandhed, og at alle mennesker bør dyrke denne ene Gud og Sandhed.

Demokrati, religionsfrihed, ytringsfrihed og ligestilling mellem kvinder og mænd og heteroseksuelle og homoseksuelle vil nyde mere og mere opbakning verden over. Det har imidlertid ingen eller kun svag basis i Bibelen og Koranen. Ja, dele af helligskrifterne står i eksplicit modsætning til disse værdier.

Man vil fortsat – og på nogle områder mere end i dag – slås med meget alvorlige miljø- og klimaproblemer, hvoraf mange er blevet skabt af nutidens generation. Problemerne kan håndteres, men det er alt andet end let. Det medfører stadig større krav om at passe på Moder Jord, og flere og flere vil engagere sig i det.

Men væsentlige dele af Bibelen og Koranen sætter mennesket langt over andre væsner og afviser, at verden er guddommelig i sig selv. Som følge af den antropocentrisme og dualisme mellem Gud og verden mener flere og flere, at kristendom og islam har et medansvar for massemishandlingen af naturen.

 

nicolas-laisne-associes-lyon-officesØko-arkitektur – Nicolas Laisné Associés

2) Der vil komme flere og flere kristne og muslimer. Ifølge fremskrivninger lavet af den amerikanske tænketank The Pew Research Center i 2015 vil der i 2050 være hele 2,92 milliarder kristne og 2,76 milliarder muslimer i verden.

Men fortsætter de moderne udviklinger, vil talrige kristne og muslimer være det mere og mere af navn og mindre og mindre af gavn. I det mindste, hvis man måler religiøsiteten med mere traditionelle alen.

For en voksende skare vil forbindelsen til Bibelen og Koranen nemlig blive tyndere og tyndere. Flere og flere vil enten ignorere dem eller bruge dem stærkt selektivt for at få dem til at harmonere med egne moderne værdier og idealer. Frem for alt demokrati og menneskerettigheder. Processen har længe været i gang inden for store dele af kristendom, og den er også allerede i gang inden for dele af islam.

Samtidig med at der bliver flere kristne og muslimer, vil traditionelle former for kristendom og islam altså blive afløst af mere og mere moderne former.

Selv om det vil forlænge religionernes levetid, kan det også blive begyndelsen på enden for dem. Man kan ikke i det uendelige tilpasse en religion til noget andet, uden at den vil blive transformeret til noget andet, eller uden at risikere, at religionen bliver opløst på et tidspunkt.

3) I de lande, der fortsat slås med sult, fattigdom, overbefolkning, diskrimination eller store flygtningestrømme, vil fundamentalistiske religiøse fortsat appellere til mange. Folk, der intet har at miste, bliver oftere tiltrukket af sort-hvide verdensbilleder, kosmiske kampe mellem Gud og Satan, og a pie in the sky.

4) Som følge af fortsat voldsomme natur- og klimaproblemer vil flere og flere miljøbevidste tilhængere af jødedom, kristendom, islam, buddhisme og hinduisme reformere religionerne i mere og mere økologisk retning. Som sagt i første indlæg er denne greening of religion allerede i gang mange steder i dag, men den vil intensiveres i fremtiden.

5) Naturdyrkende nyhedninge, der er blandt de hurtigst voksende religiøse bevægelser i dag, vil brede sig endnu mere og endnu hurtigere. Men det vil være en anden type nyhedninge end dem, der vil sætte dagsordenen i det dystopiske fremtidsscenarie.

De fleste nyhedninge vil her prædike religiøs tolerance. Det er i tråd med ældgammel polyteisme, der – i modsætning til klassisk monoteisme – ikke skelner mellem Sand og Falsk religion. Den ene gud og tro kan være lige så vis eller tosset som den anden. Derfor er et begreb som vantro også meningsløst for dem.

Derudover vil mange nyhedninge insistere på respekt for indfødte folk, religioner og kulturer i øvrigt over hele verden. Uanset om det er i Amerika, Afrika, Europa, Mellemøsten eller Australien.

Den voksende nyhedenske bølge verden over er ikke blot en modreaktion mod den damptromle af naturdestruktion, der har rullet ind over verden. Den er også en modreaktion mod missionerende verdensreligioners, globaliseringens og centraliseringens nedbrydning af ældgamle lokale kulturformer og identiteter.

6) Der vil komme flere og flere ateister og agnostikere.

Mange vil være tolerante over for religion, så længe de ikke tvinges til selv at have noget med den at gøre. Nogle vil kæmpe for, at religion skal holdes mest muligt ude af staten og begrænses mest muligt til privaten.

Voksende grupper af antireligiøse vil bekrige al religion, og derfor vil de i mange tilfælde fremme den religion, de ønsker at bekæmpe.

Hvordan vil verdens religioner komme til at se ud i det 23. århundrede ifølge det optimistiske fremtidsscenarie?

Da det lykkes at undgå de flygtningekatastrofer, pandemier af krige om ressourcer og samfundsmæssige totalkollaps, der kendetegner det dystopiske fremtidsscenarie, vil det være de moderate religiøse, der vil være i flertal.

Kristendom og islam vil mange steder være så udhulede – i forhold til deres traditionelle skikkelser – at der kun er tynde skaller tilbage. Og diehards vil advare om, at det kun er et spørgsmål om tid, før skallerne krakelerer.

Konkret vil de mest udbredte former for de to monoteismer sætte naturens hellighed, demokrati og menneskerettigheder i centrum, og tilhængere vil forsikre om, at dét tilhører den eviggyldige kerne i religionerne.

teutoburger-wald-externsteine-a-hubExtersteine, Teutoburger Wald

Naturdyrkende nyhedninge vil – efter kristendom og islam – udgøre den tredjestørste religion i verden, og den vil fortsat vokse hurtigt. Den nyhedenske bevægelse vil findes i alle mulige lokale, regionale, etniske, rurale og urbane former, hvor et hav af forskellige guder og naturvæsner dyrkes. Forholdet til den natur, der fortsat bløder mange steder, vil være den fælles og centrale omdrejningsakse.

Talrige kristne, muslimer og buddhister vil efterligne dem, men flere og flere vil foretrække den rene vare.

Ali i alt vil verden også i dette fremtidsscenaries religionsdannelse spille en positiv hovedrolle:

Dels som modreaktion på den dødsensfarlige naturødelæggelse, der har fundet sted, dels som modreaktion på den nedvurdering af naturen, der har præget kristendommens og islams historie til fordel for mennesket, efterlivet, paradis og en overjordisk skabergud.

Det skal understreges, at det ene fremtidsscenarie ikke udelukker det andet. I en gradvis udvikling mod apokalyptiske kæmpekatastrofer kan det optimistiske fremtidsscenarie indtræffe før det dystopiske. Eller også kan de komme til at indtræffe samtidig, da klimaforandringerne vil ramme Jorden skævt i første omgang.

Selvfølgelig kan det også blive noget helt tredje, fjerde eller femte, der vil ske på religionens område, end det jeg har foreslået. Det kan kun fremtiden vise. Mine skriverier om emnet er i sagens natur spekulation.

Men fortsætter den nuværende udvikling, vil Gud nok ende med at dø. Til gengæld vil guderne blive vakt til live. I stort tal.

 

Bildet øverst: C.D. Friedrich, Der Abend

Les første del her:  Religion i sivilisasjonens undergang


Relatert

Apokalyptisk likegyldighet eller funderinger i en undergangstid

Naturen er hellig

Det nye året 2012, dommedag eller fett nok?

Påskeøya eller beretningen om en varslet økologisk katastrofe

Besøk fra en naboplanet – en fabel fra en nær fremtid

Vi har kunnskapen som trengs for å redde oss fra oss selv

  • Ble så slått ut av at man kan kalle en slik arkitektur “øko-arkitektur” at jeg ikke klarer å forholde meg til teksten. Vil sitere en respons fra Salingaros jeg mottok tidligere i høst:

    “Again, a missed opportunity. Michael and I have written explanations of
    WHY buildings and environments are unhealthy. This reporter,
    Miss Reynolds, is totally ignorant of that work and asks other people
    in the architectural establishment who have no clue either.

    This profound ignorance is getting to be ridiculous.

    Cheers,

    Nikos”

    https://www.theguardian.com/cities/2016/sep/16/bad-buildings-damage-mental-health-research-anxiety-depression

    Hva i all verden finner man av biofilia her, annet enn at man har plassert noen potteplanter rundt omkring? Denne arkitekturen er “den dødsensfarlige naturødelæggelse”.

    – Biophilia and Healing Environments: Healthy Principles For Designing the Built World: https://blog.p2pfoundation.net/biophilia-healing-environments-healthy-principles-for-designing-the-built-world/2016/03/17

    Håper virkelig ikke det er forfatteren selv som har valgt denne illustrasjonen som et eksempel på “øko-arkitektur”?

    Her er derimot en meget god illustrasjon på økoarkitektur: https://3.bp.blogspot.com/-R7lB0Ikxa90/V_igfKVmyII/AAAAAAAAqyA/XD9qf_zRENEKniyRqjnggS-aaGiQl88vgCLcB/s1600/Village%2BTown%2B-%2Bimage%2Bfrom%2B7g.nz.jpg

  • “Kristendom og islam vil mange steder være så udhulede – i forhold til deres traditionelle skikkelser – at der kun er tynde skaller tilbage. Og diehards vil advare om, at det kun er et spørgsmål om tid, før skallerne krakelerer.”

    Ja, i sannhet! Hvor tynt skallet er blitt ble først klart for meg etter pastor Geir Magnus Nyborg sitt angrep på Ronny Spaans i Vårt Land og Verdidebatt. Jeg svarte ham her: http://www.verdidebatt.no/debatt/cat12/subcat13/thread11661054/#post_11661106

    “Naturdyrkende nyhedninge vil – efter kristendom og islam – udgøre den tredjestørste religion i verden, og den vil fortsat vokse hurtigt. Den nyhedenske bevægelse vil findes i alle mulige lokale, regionale, etniske, rurale og urbane former, hvor et hav af forskellige guder og naturvæsner dyrkes. Forholdet til den natur, der fortsat bløder mange steder, vil være den fælles og centrale omdrejningsakse.

    Talrige kristne, muslimer og buddhister vil efterligne dem, men flere og flere vil foretrække den rene vare.”

    Mye sant i dette, og var det ikke for Totenåsens apostel og den disippel han hadde kjær, min oldefar, ville jeg valgt å slutte meg til vikingmiljøet omkring Janne Eikeblad. Personlig kjenner jeg på den samme respekten for henne som til Totenåsens apostel, som er den eneste som holder meg tilbake. Men da totningene ønsker å utrydde alle minner etter den kulturen som rådde i grenda mi, velger jeg av kjærlighet til min tapte identitet å dele troen til de to rurale kjempene ved de to engene etter Kronborgsætergrenda. Disse er imidlertid de eneste kristne jeg ønsker å dele brødrefellesskapet med, de levende kristne av i dag vil jeg ikke ha mer med å gjøre.

    Min oldefar og Totenåsens apostel var den rene vare, jeg kan ikke tenke meg noe mer ekte enn hva de stod for i all sin gjerning og hele deres liv. Agrikultur kan ikke bli mer kultur enn hva de representerte!

    – Grendepolitikkens arnested – hos Totenåsens apostel: http://www.verdidebatt.no/debatt/cat1/subcat2/thread11663146/#post_11663146

    Om noen igjen i en eventuell retrovasjons-sivilisasjon ønsker å finne tilbake til deres røtter og kultur, gjenstår å se? Jeg har forsøkt å dokumentere denne som best jeg kan denne sommeren, og får jeg til en god dialog med Hurdal kommune håper jeg å kunne ta med stabburet etter min oldefar til den nye landsbygata for å få til en permanent utstilling der. Ødeleggelsen av grenda mi og kulturen min vil jeg her dokumentere, fordømme og forsøke å forstå.

    Når jeg tenker på hva grenda mi kunne ha blitt bare forgår jeg av sorg.

    – Grenda mi kunne oppnådd kultstatus: http://www.verdidebatt.no/debatt/cat12/subcat13/thread11662710/#post_11662710

    Jeg har mine røtter som holder meg tilbake hos de døde og hva som har visnet vekk. Dette har ikke den oppvoksende slekt. Det utrolig tynne fernisset rundt de kjøpesenterkristne og en norsk kirke som har latt seg oppsluke av moderniteten, vil sprekke, og jeg ser ikke lenger spor av de verdiene og den kulturen som preget min oldefar og Totenåsens apostel.

    Vikingmiljøet har en mye sterkere identitet i dag!

    • Vaeringen

      Holmstad,
      Du skriver her på en måte som gjør at jeg kjenner meg igjen i hvert ord, i lengselen etter det forgangne og i forbannelsen over nidingsverket du forteller om. Takk skal du ha.

      Når det gjelder vikingmiljøet, så er jeg i beste fall skeptisk. Ikke til idéen, til det jeg tror er det grunnleggende i miljøet, men til ( i alle fall store deler av) vikingmiljøets patetiske forsøk på å framstå som sosialdemokratiske og ufarlige leke-vikinger som er “tolerante” og “åpent for alle”, bla, bla, bla.
      Mensurarr og armringer gir nok ingen status og det hele fremstår til tider som en femininisert lekegrind av tolerante treklemmere totalt i tråd med dagens politiske korrekthet.
      Tar jeg feil eller kommer i skade for å karikere for mye, så ber jeg om orsak for det og vil svært gjerne bli korrigert i den oppfatningen. Min kommentar til vikingmiljøet er absolutt ikke ment som noen korreks til din fine tekst over, men utelukkende som en konkret kommentar.

      • Her er et intervju med Janne Eikeblad: https://bull-hansen.com/2016/03/02/viking-women-interview-with-janne-eikeblad/

        Hun er i alle fall 100 prosent retrovativ! Dessuten elsker hun Christopher Alexander! Dette holder for meg, og selv om neppe mange har hennes integritet, er hun et forbilde innen denne bevegelsen.

        Nå har jeg funnet ut at min store forfar holdt til i de mektige Kvernumsstryka ved Skreia: http://permaliv.blogspot.no/2016/10/bevar-kvernum-for-kvernene.html

        Kvernum bruk var dengang gården Fossemøllen. Han ble hentet herfra for å drive mølle eller sagverk ved Olterudelva.

        Hvorfor, hvorfor, hvorfor kunne ikke nasjonen Norge la meg få være kulturbærer av elvebruket Grythengen, Fossemøllen II, velkomstsportalen for grenda til Totenåsens apostel!

        – Kulturbærerens rolle: http://permaliv.blogspot.no/2016/10/kulturbaererens-underkjente-rolle.html

        – Grenda mi kunne oppnådd kultstatus: http://permaliv.blogspot.no/2016/10/kronborgsetergrenda-mistet-kultstatus.html

        “Selv har jeg forsøkt å forklare dette historietapet for teknokratene bak
        prosjektet, men de bare ser på meg med store øyne, som om jeg var fra
        Mars. Slik går det når politikken utformes sentralt og ikke lokalt! For
        dem er stedet fremmed, likesom jeg er en fremmed. Noe annet var det
        dengang da grendepolitikken ble utformet i stua til Totenåsens apostel.
        For ham ville jeg ikke vært en fremmed, og han ville forstått misjonen
        til den første av engene etter Kronborgsætergrenda, Grythengen.”

        • Vaeringen

          ” Slik går det når politikken utformes sentralt og ikke lokalt! ”

          – Kjernen av mange problemer vi strir med idag. Den grenseløse trangen til sentraldirigering av alt mulig er den politiske djevelen i kulissene.