Religion i sivilisasjonens undergang

odd_nerdrum_kannibaler
Ingen civilisation, ingen kultur og ingen religion lever evigt, uanset om de selv gør krav på at være eviggyldige. Det gælder naturligvis også religionernes magtmastodonter nr. 1 og 2 i dag: kristendom og islam.

Av Jens-André P. Herbener, samfunnskritisk dansk religionsviter, skribent og forfatter. Han er aktuell med boken Naturen er hellig på Flux Forlag. Teksten er tidligere publisert hos Politiken.dk.

«Der er altid et unikt kompleks af årsager til et samfunds kollaps. Men nogle af de mest tilbagevendende faktorer er overudnyttelse af ressourcer, overbefolkning, klimaforandringer og stor økonomisk ulighed. Har vi hørt om det før? Ja, i høj grad.»


Men hvornår vil de uddø?
Om 200 år? 500 år? 1500 år? Og hvilke religionsformer vil afløse dem?

Hvad vi gør i de førstkommende årtier, kan komme til at rumme en væsentlig del af svaret på de spørgsmål. Sagen er nemlig, at menneskeheden i dag efter al sandsynlighed står ved en skæbnesvanger korsvej:

Hvis vi i løbet af de førstkommende årtier får reduceret udledningen af drivhusgasser afgørende og får bremset den høje befolkningstilvækst og skånselsløse rovdrift på verdens natur, ja, så er der en rimelig chance for, at vi kan styre uden om de mest katastrofale klippeskær. Så er der en rimelig chance for, at menneskelivet på Jorden kan fortsætte nogenlunde roligt, selv om vi i århundreder eller årtusinder fremover vil komme til at balancere på en økologisk knivsæg som følge af det momentum, vores handlinger allerede har.

Men skulle det ikke lykkes at ændre den aktuelle kurs i tide – i de sidste årtier er den på centrale områder blevet værre og værre – så kan det komme til at vende dramatisk op og ned på eksisterende samfundssystemer i de kommende århundreder.

Uanset om det bliver det ene eller andet fremtidsscenarie – eller en blanding af dem – der kommer til at dominere, så kan vi imødese store forandringer på religionens område. Formentlig regulære religionsskifter.

For det første har vi allerede igangsat store forandringer af det globale klima, og de vil gribe dybere og dybere ind i flere og flere menneskers tilværelse i fremtiden. For det andet er vi pisket til at stoppe den konstante vækst i forbrug og i antallet af mennesker, for kombinationen er notorisk ubæredygtig i det lange løb. Ellers vil vi destruere vores eget livsgrundlag – det er kun et spørgsmål om tid.

Vi kommer altså ikke uden om skelsættende transformationer af vores levemåde, og det vil også medføre skelsættende ændringer af vores religioner. Hvilket naturligvis kan komme til at foregå på forskellige måder og i forskellige tempi afhængigt af, om det er det ene eller andet fremtidsscenarie, der vil dominere.

Et grundforandret forhold til Moder Jord vil givetvis blive den afgørende nøgle til fremtidens religionsdannelse. Hvordan vil religionen komme til at se ud, hvis vores nuværende civilisationer bryder sammen?

Før det vigtige spørgsmål skal besvares, skal man vide, at vi med den aktuelle udledningsrate af drivhusgasser de facto spiller økologisk roulette med vores børns og børnebørns overlevelse. Fortsætter kursen i blot nogle årtier, er der reel risiko for, at fiktive science fiction-dystopier kan blive til nådesløs virkelighed.

Ifølge adskillige forskere kan vi i så fald forvente følgende:

Den aktuelle kaskade af varmerekorder vil fortsætte og fortsætte, og dræberhedebølger kan føre til, at markante dele af Mellemøsten og Nordafrika i slutningen af dette århundrede bliver ubeboelige. Allerede nu kan sommerheden i Irak sammenlignes med at »gå gennem ild«.

Vi ved, at når tilværelsen bliver hård, f.eks. i tilfælde af fattigdom, sygdom, krig og katastrofer, så bliver mange folk mere religiøse

Der vil komme flere og flere og mere ekstreme tilfælde af vandmangel og fødevaremangel.

Der vil opstå såkaldte superstorme, der vil fremkalde så højhusehøje flodbølger, at de vil kunne kaste kæmpekampesten på over tusind tons ind på land. I så fald vil, ifølge den internationale klimatopforsker James Hansen, »helvede bryde fuldstændigt løs i Nordatlanten og dens omkringliggende lande«.

Ifølge få år gamle rapporter fra FN og Verdensbanken kan vi risikere globale havvandsstigninger på op til en meter i 2100. Men ifølge nye artikler af klimaeksperter kan det sagtens blive langt værre.

«Voldsomme krige om færre og færre ressourcer til flere og flere mennesker på mindre og mindre plads vil brede sig som steppebrande. De mange kalamiteter vil kunne føre til den største flygtningekatastrofe i historien. Eksperters advarsler varierer mellem 50 millioner og 200 millioner til over en milliard klimaflygtninge.»

Et stort internationalt forskerhold advarer nu om havvandsstigninger på »adskillige meter« inden for blot 50-150 år. Det vil medføre oversvømmelser af talrige øer, lavtliggende kystområder og alle kystbyer i verden, herunder megabyer med mere end 10 millioner indbyggere.

Voldsomme krige om færre og færre ressourcer til flere og flere mennesker på mindre og mindre plads vil brede sig som steppebrande. De mange kalamiteter vil kunne føre til den største flygtningekatastrofe i historien. Eksperters advarsler varierer mellem 50 millioner og 200 millioner til over en milliard klimaflygtninge.

For at gøre ondt værre, vil det oftest være dem, der har det mindste ansvar for klimaforandringerne og har de ringeste muligheder for at gøre noget ved dem, der vil blive hårdest ramt af dem. I første omgang, i alt fald, for alle – selv de super rigeste – vil med tiden blive indhentet, bliver det slemt nok.

Endelig er vi begyndt på en veritabel masseudryddelse af arter, ifølge nogle eksperter den sjette af slagsen i Jordens historie, og den økologiske massakre breder sig i disse år. Den aktuelle destruktion af verdens liv er ikke blot den største i Homo sapiens’ 200.000 år gamle historie, men også i de sidste 65 millioner år.

Derudover skal man vide, at store og succesfulde civilisationers sammenbrud er et udbredt fænomen i verdenshistorien, og at de har fundet sted over hele kloden. Mange har hørt om Romerrigets og Mayarigets undergang, men de udgør kun en lille del af det samlede undergangsbillede.

Der kan f.eks. også nævnes en lang række indiske, kinesiske, mesopotamiske, ægyptiske, iranske og afrikanske storrigers sammenbrud, for slet ikke at tale om de sagnomspundne minoiske og mykenske civilisationers undergang. Desuden er en del samfund blevet ramt af en pludselig og stejl nedgang, netop som de har befundet sig på deres højeste.

Der er altid et unikt kompleks af årsager til et samfunds kollaps. Men nogle af de mest tilbagevendende faktorer er overudnyttelse af ressourcer, overbefolkning, klimaforandringer og stor økonomisk ulighed. Har vi hørt om det før? Ja, i høj grad. Det er om noget, der kendetegner verden i dag. Og globalt mere end nogensinde før. Pointen er naturligvis, at civilisationer kan være langt mere skrøbelige, end de fleste forestiller sig. Det gælder så sandelig også vores egne.

Hvad vil der ske med vores religioner, hvis vi fortsætter den aktuelle kurs? Hvis ragnarok bryder løs, og mange af vores samfund begynder at kollapse som korthuse? Dette er mine forudsigelser:

Vi ved, at når tilværelsen bliver hård, f.eks. i tilfælde af fattigdom, sygdom, krig og katastrofer, så bliver mange folk mere religiøse. Undertiden meget. Går samfund under, bliver der ressourcekrige mellem the haves og have-nots, og kommer der stormfloder af desperate klimaflygtninge, så vil det kunne få store konsekvenser for folks religion.

apocalypse_please_by_omen2501Apocalypse please, Marek Okon

Nogle af de mest fremtrædende træk kan blive følgende:

1) Mennesker, der intet har at miste, vil blive radikaliserede, og mange vil blive tiltrukket af fundamentalistiske grene af især islam, men også kristendom og buddhisme.

Generelt vil fundamentalistiske, radikale og ofte militante former for religion eksplodere, og fanatikere vil gøre, hvad de kan for at tage magten og bekæmpe dem, der sidder på ressourcerne. Med alle midler.

2) Mange andre vil opfatte klimakatastroferne og civilisationers sammenbrud som et forvarsel om en forestående Dommedag. I stedet for at revolutionere verden vil de trække sig tilbage fra den og forsage den. Jo mere håbløs fremtiden vil se ud, jo flere millenaristiske dommedagsbevægelser vil stå frem og proklamere verdens undergang. Ofte til fordel for et overjordisk paradis, hvor de selv indtager en ophøjet plads.

3) Nogle bevægelser vil kombinere den apokalyptiske længsel efter Dommedag med en kamp for en verdensrevolution. Et jordisk paradis, hvor alle er ens, er målet.

4) Naturdyrkende nyhedninge, der allerede er blandt de hurtigst voksende religiøse bevægelser i dag, vil brede sig endnu mere og endnu hurtigere. De nationalistiske og racistiske grene af dem vil storme frem og bekrige monoteister, især fundamentalistiske muslimer, der vil omskabe verden i deres eget billede.

Ligesom klassiske monoteister opfatter hedninge som vantro, opfatter nationalistiske og racistiske hedninge monoteister som vantro.

5) I dag er der allerede en voksende skare af miljøbevidste tilhængere af kristendom, islam, jødedom, hinduisme og buddhisme, der arbejder på en økologisk reformation af deres religioner. Pave Frans’ encyklika fra 2015 er nok det mest kendte eksempel. Fænomenet er blevet kaldt ’den økologiske vending’ og ’the greening of religion’ og er en af de mest opsigtsvækkende nydannelser inden for religionernes verden i dag.

Den grønne transformationsproces af de herskende religioner vil ikke blot fortsætte, men accelerere.

«Når den gamle verdensorden omsider er gået under, og når en ny ligevægt atter begynder at indfinde sig i det 23. århundrede, vil det være de religioner, der opfatter (dele af) verden som hellig og guddommelig, der vil sætte dagsordenen.»

Alt i alt vil det være de radikale religiøse af den ene eller anden art, der vil dominere, mens samfundene bryder sammen. Og deres kompromisløse fanatisme vil medvirke til, at samfundene rives endegyldigt i stykker. De moderate religiøse vil være i mindretal – i alt fald øverst i magthierarkierne.

sarmisegetuzaSarmizegetusa Regia, Dacisk hellig senter

Når den gamle verdensorden omsider er gået under, og når en ny ligevægt atter begynder at indfinde sig i det 23. århundrede, vil det være de religioner, der opfatter (dele af) verden som hellig og guddommelig, der vil sætte dagsordenen. Sådan som de formentlig har gjort det i langt, langt hovedparten af menneskehedens religionshistorie.

Et religionsskifte vil finde sted mange steder: Økocentriske religioner vil afløse de antropocentriske religioner, der præger vor tid.

Polyteister og animister, der tager afstand fra de kristendoms- og islamformer, der var vævet sammen med den menneskecentrerede og naturfjendske civilisation, der førte til undergangen, vil derpå være i flertal. Mange vil være knyttet til specifikke lokaliteter, regioner eller etniciteter, mens andre vil identificere sig med hele Moder Jord.

I det omfang, at kristendom og islam vil overleve, vil det være i gennemtransformerede økologiske skikkelser. Ligesom de tidligere ville depaganisere verden, er de idéhistorisk set nu selv blevet paganiseret indefra. Kun således vil de nemlig kunne overleve i en verden, der er skrækslagen for at gentage fortidens dødssynder: At betragte mennesket som verdenshersker og behandle resten af naturen som en cocktail af dødt objekt, slave og kloak.

Vil verden herefter være en Edens Have? Nej, men den vil være bedre end i dag.


Bildet øverst, Kannibaler, Odd Nerdrum


Av samme forfatter: Naturen er hellig

 

Relatert

Essay: Vannet vi svømmer i

Apokalypsens fire ryttere – del I

Etter dypøkologi – den tredje bevegelse

Et dypøkologisk forsvar

En dypøkologisk kur mot konservativ impotens

Vi har kunnskapen som trengs for å redde oss fra oss selv